© 2024 Klimasolar – Designet af Aveo web&marketing
Fordele ved investering i Solceller
Solenergi og brug af solceller er en måde at udnytte sollyset, som skinner på dit hus. Fordelen ved at vælge solceller er, at strømmen du producerer er både vedvarende og omkostningseffektiv.
Det kræver til gengæld, at du har et tag eller en ekstra bygning som en garage, der kan monteres et solcelleanlæg på.
De stigende energiomkostninger har medført at investering i bæredygtige, vedvarende energikilder er blevet langt mere fordelagtigt – og som figuren viser forventer el-markedet ikke at prisen falder i den nære fremtid.
1: En investering
Selv om det koster en del at købe et nyt solcelleanlæg, så skal man tænke på det som en investering og ikke en udgift som for eksempel en bil. Selv om det koster at installere, vil det ofte reducere strømprisen, og solcellepaneler har typisk en levetid på omkring 30 år. Ofte siger man, at et solcelleanlæg tjener sig selv ind på 7 år, så selv efter at investeringen er tjent ind, vil det fortsætte med at genere nettoindtægter for ejeren i årevis. At få egenproduceret strøm fra solceller er også indbringende. Hvis strømmen er fra et rigtigt dimensioneret anlæg, kan det koste så lidt som 25-35 øre pr. kWh.
Ifølge seneste informationer fra ejendomsmæglere ser man at husprisen stiger med ca 3% ved salg. Det svarer i de fleste tilfælde til værdien af investeringen i anlægget.
2: Lave driftsomkostninger
Når først solcelleanlægget er installeret og på plads, er driftsomkostningerne nærmest lig nul. Solens stråler er jo gratis, og så længe der er sol, produceres det strøm. De eneste omkostninger er knyttet til vedligehold og forefaldende reparationer. Men levetiden er lang.
3: Bæredygtig
Strøm fra solceller er både vedvarende, bæredygtig og miljøvenlig – og bidrager til uafhængigheden af både fossile brændstoffer og udenlandsk energiforsyning.
4: Fremtidssikret
Solen er en pålidelig og uudtømmelig kilde til vedvarende energi. Et solcelleanlæg producerer en forudsigelig mængde strøm og vil garantere en billig elforsyning i flere årtier frem. Vedvarende energi har stor medvind i hele verden og særligt i Europa. Vind-, vand- og solkraft er hypet i energisektoren og er et område der har et ekstra stort fokus – også fra politisk hold.
5: Velegnet i Danmark
Det er en myte, at solpaneler til varme og strøm i Danmark ikke kan betale sig.
Selv om vi bor i det høje nord her i Danmark er den faktisk energi der leveres af solen lige så høj som i Paris eller i Wien. Først når vi kommer til det sydlige Spanien stiger solindfaldet markant
Solenergi indstråling v. 45graders tag – sydvendt
DK: 1189 KWh/m2 pr år.
Paris: 1131KWh/m2 pr år
Malaga: 2017KWh/m2 pr år.
Danmark er således et glimrende sted at opsætte solceller.
Til at tænke over
Arkitektur
Mange anfører som argument imod solceller at det skæmmer det arkitektoniske udtryk af huset i en grad at man fravælger de fordele der er nævnt
I nogle tilfælde er det et begrundet argument – men i de fleste tilfælde…..
I takt med at solceller sættes op i en hastighed vi ikke har set tidligere bliver de en del at den arkitektur vi vænner os til – og accepterer som en del af et lille ”offer” for omstillingen til en mere bæredygtig energi forsyning.
Afhængighed af solen
Afhængighed af solen er en anden faktor – som kan være en begrænsende faktor. Specielt om vinteren produceres der ikke meget strøm, og om natten slet ikke. Det handler her også om at omlægge sit forbrug til de tidspunkter på dagen hvor anlægget producerer strøm. Populært kan man sige at man skal forbruge midt på dagen fra april til oktober og om natten fra november til marts.
En løsning kunne være et batterilager – som populært sagt – kan flytte dit strømforbrug derhen hvor du vil have det – givet at det er ladet op af solcelle anlægget i løbet af dagen. Dette er dog stadig en ret dyr løsning men vi forventer at prisen reduceres i takt med den teknologiske udvikling på batteriområdet
Pris for køb af solceller og installation ligger på ca. 70.000 – 170.000 kr. for et parcelhus inklusiv montage og installation. Prisen varierer alt efter størrelse, effektivitet og type.
Større anlæg med en kapacitet på 10 kW eller mere vil typisk koste mere, men prisen per kW kan være lavere, fordi der er stordriftsfordele i at installere større anlæg.
Ja, der kan være god økonomi i solcelleanlæg, især på lang sigt.
Den største fordel ved solcelleanlæg er, at de kan hjælpe med at reducere dine elregninger og give besparelser på lang sigt. Hvor meget du kan spare, afhænger af størrelsen på dit anlæg, din elpris, og hvor meget strøm du bruger.
Det er vigtigt at bemærke, at solcelleanlæg er en investering, og det kan tage flere år at tjene pengene tilbage, som du har investeret i anlægget. Men når det er sagt, kan solcelleanlæg have en levetid på op til 25 år eller mere, så de kan give betydelige besparelser i løbet af deres levetid.
Derudover kan solcelleanlæg øge værdien af dit hjem, hvilket kan være en fordel, hvis du på et tidspunkt beslutter dig for at sælge dit hjem.
Endelig er der også miljømæssige fordele ved at producere din egen strøm fra solenergi, da det kan reducere dit kulstofaftryk og bidrage til en mere bæredygtig fremtid.
Hvorvidt det kan betale sig at tilkoble et batteri til sit solcelle system afhænger af en række forhold og hvorvidt økonomien i investeringen alene baserer sig på besparelser i strøm eller der er andre forhold der spiller ind. Generelt kan et batteri være en god ide hvis man har et højt forbrug uden for det tidsrum hvor solcelle anlægget producerer strøm, dvs om natten til f.eks. opvarmning med varmepumpe eller drift af maskiner. Økonomien skal beregnes nøje og en relativ lang forrentning må forventes.
Flere begynder også at tænke på forsynings sikkerheden i elnettet og at kunne opretholde en egen forsyning af strøm i det tilfælde at forsyningen fra elnettet bliver afbrudt. Økonomien bliver herved en hel anden beregning, hvor der indgår evt omkostninger ved en afbrydelse af strømmen, f.eks tab af frostvarer, manglende opvarmning og energi til husholdning i en kortere eller længere periode. Batterisystemet kommer her til at fungere som en “forsikringspræmie” imod en usikker forsyningssituation.
En investering i et solcelleanlæg kan blive en guldrandet investering for boligejere. Ikke alene kan de få glæde af gratis strøm i en længere årrække. Men den dag de sælger boligen, vil de også i mange tilfælde kunne se frem til at hente investeringen hjem igen – og mere til – i form af en højere pris for ejendommen, den dag boligen sælges.Er der solceller på et hus, stiger salgsprisen med omkring tre procent. Det svarer gennemsnitligt til omkring 75.000 kroner mere, som køberne er parat til at smide på bordet, viser en undersøgelse, som ejendomsmæglerkæden EDC har lavet.
Er det nu, din virksomhed skal supplere energiforsyningen med solceller på taget? Afskrivningsreglerne er gunstige – helt op til 116 procent i nogle tilfælde.
De økonomiske fordele ved at opsætte solcelleanlæg på erhvervsbygninger har derfor aldrig været større.
Solceller sættes op mange steder i erhvervslivet. Derved bidrager virksomhederne aktivt til den grønne omstilling..
Den skattemæssige behandling af udgifter til anskaffelse af solcelleanlæg afhænger i første række af, om anlægget enten anbringes på jorden eller monteres på en bygning via et stativ. I så fald anses det nemlig for et driftsmiddel. Hvis anlægget derimod integreres i bygningen, anses det for en installation. Det fremgår af et nyligt svar fra skatteministeren til Folketingets skatteudvalg.
Men hvad er forskellen på afskrivningsreglerne ved de to forskellige placeringer?
Afskrivning som driftsmiddel
Der skelnes mellem solcelleanlæg på over og under 1 MW. Ved afgørelsen af, om et anlæg ligger over eller under grænsen, er det ikke eneafgørende, om det fysisk er fordelt på flere bygninger. Anlæg, der står tæt ved hinanden, og som afregnes samlet, vil som udgangspunkt nok blive anset for ét anlæg.
Anlæg med en kapacitet på over 1 MW anses skattemæssigt for et driftsmiddel med lang levetid. Udgiften til anskaffelse af sådanne anlæg skal afskrives efter saldometoden med op til 15 % årligt.
Anlæg med en kapacitet på under 1 MW anses derimod for et almindeligt driftsmiddel og afskrives derfor sammen med øvrige udgifter til anskaffelse af maskiner og inventar efter saldometoden med op til 25 % årligt. Fabriksnye solcelleanlæg af denne art, du anskaffer inden udgangen af 2022, er omfattet af det særlige investeringsvindue. Det betyder, at du kan afskrive på et beløb svarende til 116 % af kostprisen. Ved anskaffelse forstås, at anlægget skal være taget i brug.
Afskrivning som installation
Solcelleanlæg, der er integreret i bygningen, afskrives sammen med denne – hvis der er tale om en fabriks- eller lagerbygning. Altså en afskrivningsberettiget bygning. Udgiften kan afskrives med op til 4 % om året. Det vil sige en lineær afskrivning over 25 år.
Opsætter du et integreret solcelleanlæg på en gammel bygning, anses dette for en ombygning. Det betyder, at udgifterne helt eller delvist kan straksafskrives efter de regler, der gælder for udgifter til ombygning af driftsbygninger.
Solcelleanlæg, der opsættes på kontorbygninger, afskrives efter reglerne for installationer i en ikke-afskrivningsberettiget bygning. Også her kan du afskrive med op til 4 % om året
Som det ses på tabellen er er der gode muligheder for at kunne placere solceller på tagflader der ikke er helt optimalt orienterede – og alligevel udnytte solens energirige stråler med god effektivitet.
Placeringen af dit solcelleanlæg har stor betydning for, hvor godt anlægget udnytter solens stråler. Og her spiller især orienteringen mod solen og eventuelle skyggepåvirkninger en væsentlig faktor. For mange har det også betydning, hvordan anlægget placeres rent arkitektonisk og ikke bliver grimt at se på. Og så kræver solceller plads enten på taget, carporten eller jorden.
Med den måde som der i dag afregnes for overproduktion af solcellestrøm, gælder det om at bruge mest mulig at strømmen med det samme. Dermed er det en fordel at sprede solcelleproduktionen ud over flere timer. Det betyder, at det i dag kan være mere økonomisk fordelagtigt, at orientere halvdelen af solcellerne mod øst, mens den anden halvdel peger mod vest. Det giver ikke den største solcelleproduktion, men mulighed for at udnytte en større del af produktionen med det samme.
Solceller er følsomme overfor skygger og bør som udgangspunkt placeres, så der ikke er nogen skygger, der rammer dem i løbet af dagen. Solcellepaneler er serieforbundne, og det betyder i praksis, at selv en skygge på et lille areal, kan reducere ydelsen på en større del af solcelleanlægget. Det er derfor vigtigt at vurdere placeringen af solcellerne i forhold til skyggegivere, i form af træer, nabobygninger, kviste, skorstene og lign. Tagfladen er ofte god, da den på forhånd giver en skrå og skyggefri anlægsflade med nem adgang til husets installationer.
Hotspots
Hotspots i solceller refererer til områder på solcellens overflade eller inden i cellen, hvor der opstår en lokaliseret opvarmning. Disse hotspots kan være skadelige og kan føre til nedsat effektivitet, forringelse af cellens levetid og endda i nogle tilfælde forårsage skader på solcellen. Hotspots opstår normalt som følge af uensartet fordeling af strøm gennem cellen eller vedvarende skygge på cellen.
Når en solcelle udsættes for sollys, genereres der en elektrisk strøm, der løber gennem cellen. Hvis der er en defekt i cellen eller en del af cellen er dækket af skygge, kan strømmen blive blokeret eller forstyrret. Dette kan medføre, at energien omdannes til varme i stedet for elektricitet, hvilket fører til opvarmning af det berørte område.
Der er flere faktorer, der kan føre til hotspots i solceller:
Dårlige forbindelser: Hvis forbindelserne mellem solcellerne eller mellem cellerne og andre komponenter i solpanelerne er dårlige, kan det resultere i elektrisk modstand og dermed varmeudvikling.
Skygger: Selv en lille mængde skygge på solcellen kan forstyrre den normale strømning af elektricitet og skabe varmeområder.
Cellemismatch: Hvis solcellerne i et solpanel ikke er ensartede i ydeevne, kan de stærkere celler tvinge de svagere celler til at arbejde uden for deres optimale område, hvilket kan føre til varmeudvikling.
Materialedefekter: Dårlig kvalitet i materialerne, herunder siliciumkrystallerne i solcellen, kan resultere i øget modstand og varmeudvikling.
Overophedning: Generelt kan en solcelle overophedes, hvis den udsættes for for meget sollys eller varme uden tilstrækkelig afkøling.
For at minimere risikoen for hotspots er det vigtigt at designe og konstruere solceller og solpaneler korrekt. Dette kan omfatte omhyggelig layoutplanlægning for at undgå skygge, kvalitetskontrol af materialer og forbindelser, samt effektiv varmeafledning for at holde cellerne på en passende temperatur.
Regelmæssig vedligeholdelse og overvågning af solcellesystemer kan også hjælpe med at opdage og håndtere hotspots, hvis de opstår.
Solceller kræver plads og fylder afhængig af typen typisk mellem 6-15 m² per kWp, hvilket eksempelvis betyder, at et 6 kWp solcelleanlæg kræver omkring 40-90 m². Typisk vil anlægget fylde ca. 40-45 m².
Solceller placeres oftest på en eksisterende tagflade, som typisk har en god orientering og hældning mod solen. Store regulære flader uden forstyrrende elementer er generelt at foretrække, både af hensyn til æstetik og ensartet belysning. Ved mindre anlæg kan der ofte opnås et fint visuelt samspil mellem et eller to solcellemoduler omkring et vindueselement eller en kvist.
Har du ikke mulighed for at placere solcellepanelerne på taget, kan du måske i stedet placere dem på et stativ på gavlen eller på taget af carporten eller simpelthen sætte dem på jorden. Placeres solcellerne på jorden, bør de dog hæves en halv meter over jorden, for at undgå den værste sne og sikre ventilation af solcellerne.
Husk også at tjekke, om der evt. skulle være noget i lokalplanen, der strider mod opsætning af solceller eller om selve bygningen er fredet.
Man konfronteres tit med udsagn om at solceller og dermed strøm generet af solceller ikke er så bæredygtig en energiform som man skulle tro….og netop dette beror på “tro” – og ikke facts –
“Solceller vugge til grav” er et udtryk, der refererer til livscyklussen for solcelleanlæg og den positive indvirkning på miljøet. Udtrykket beskriver solcelleanlægs evne til at generere elektricitet ved hjælp af solens energi, og at dette bidrager til en reduktion i CO2-udledning og miljøforurening i hele anlæggets levetid – fra produktion til bortskaffelse.
Livscyklussen for et solcelleanlæg kan opdeles i tre faser: produktion, drift og bortskaffelse. Produktionen af solceller kræver energi og materialer, men mængden af CO2, der udledes under produktionen, er langt mindre end mængden, der ville blive udledt, hvis den samme mængde elektricitet blev genereret ved hjælp af fossile brændstoffer. Driftsfasen, hvor solcelleanlægget genererer elektricitet, er helt CO2-fri og genererer ikke nogen miljøforurening. Når solcellerne når slutningen af deres levetid, kan de genanvendes, og nogle af materialerne kan genanvendes til at producere nye solceller.
Sammenlignet med fossile brændstoffer og andre energikilder er solenergi en ren, vedvarende energikilde, der kan bidrage til at reducere CO2-udledning og andre former for miljøforurening. Derfor kan solceller betragtes som et godt eksempel på en bæredygtig teknologi, der kan bidrage til at bevæge sig mod mere miljøvenlige energikilder.
Produktionen af solceller kræver en vis mængde energi, som ofte kommer fra fossile brændstoffer. Derudover kræver produktionen af solceller også materialer som silicium, som er energiintensive at fremstille. Derfor genererer produktionen af solceller en vis mængde CO2-udledning og bidrager til den samlede miljøpåvirkning.
Mængden af CO2, der genereres under produktionen af solceller, afhænger dog af forskellige faktorer, såsom typen af solcelleteknologi, produktionsprocessen og energikilden til produktionen. En del af industrien har gjort betydelige fremskridt i retning af at reducere CO2-udledningen og miljøpåvirkningen ved at øge effektiviteten af produktionsprocesserne, anvende mere miljøvenlige materialer og anvende mere bæredygtige energikilder, såsom vedvarende energi og ved hjælp af CO2-neutral energi fra solceller.
Selvom der er en vis CO2-udledning forbundet med produktionen af solceller, er det vigtigt at bemærke, at solceller er en vedvarende energikilde, der ikke producerer CO2-udledning, når de genererer elektricitet, og kan bidrage til at reducere den samlede CO2-udledning og miljøpåvirkning fra energiproduktion. Med teknologiske fremskridt og tiltag for at øge bæredygtigheden i produktionen af solceller, kan deres miljøpåvirkning potentielt reduceres yderligere, og deres rolle som en bæredygtig energikilde kan styrkes
© 2024 Klimasolar – Designet af Aveo web&marketing